Det er foredragsholdere med en unik indsigt, der er med til at forme LYT #1. Alle nyder de både national og international anerkendelse både for deres faglige kompetencer, men også for deres fremragende formidlingsegenskaber. Læs mere om hver enkelt i det nedenstående
Farshad Kholghi - IntegrationFarshad Kholghi har tyve års erfaring som entertainer og iværksætter i underholdningsbranchen. Han har spillet med i TV-serier, film, teater, revyer og musikalske shows. Derudover er han en meget benyttet debattør, og han har skrevet flere bøger og antologier. Han har haft klummer og artikler i Jyllandsposten, Berlingske Tidende, Femina og MetroExpress. Med humor, energi og præcision er Farshad klar til at give publikum en inspirerende oplevelse.
Farshads liv har været præget af dramatiske forandringer. I 1984 flygtede han sammen med sin familie fra Iran til Danmark. Han blev nødt til at starte helt forfra for at skabe sig et nyt liv. De forandringer og udfordringer der fulgte med flugten fra Iran har været med til at berige hans liv med uvurderlige erfaringer, som er fundamentet i hans fortællinger og foredrag. Jesper Theilgaard - KlimaJesper Theilgaard er uddannet meteorolog og har arbejdet som sådan i mere end 40 år. I de senere år har klimaet fyldt mere og mere, og da han forlod Danmarks Radio efter 27 år som tv-meteorolog var det for at hellige sig arbejdet med at formidle klimaproblemet gennem foredrag, bøger, debatter og koncerter.
Han har sat fokus på klimaet i den nu overståede valgkamp, men han fortsætter ufortrødent med at formidle sin viden - nu også i en jazz koncert, som kommer til kredse om emner som jorden, luften, havet, løsninger og visioner. |
Janne Teller - Etik og ansvarJanne Teller er dansk forfatter af østrigsk/tysk familiebaggrund. Debuterede med romanen Odins Ø (1999), der er en nutidig nordisk saga om tro og tvivl, om politisk og religiøs ekstremisme. Siden er bl.a. udkommet romanerne Kattens tramp, Kom, Afrikanske veje samt den prisbelønnede, internationale bestseller Intet - der af mange kritikere allerede betegnes som en nyklassiker. Seneste udgivelse er bogen At gå nøgen - 21 essays om kunst, fremmedhed og forsøget på at være menneske'.
Janne Teller har modtaget mange priser og legater, bl.a. den prestigefyldte amerikanske Michael L. Printz Honor Award 2011, den franske Le Prix Libbylit 2008 og den danske Kulturministeriets Børnebogspris 2001. I 2002 modtog hun Statens Kuntsfonds treårige arbejdslegat - og i 2014 Drassows fredslegat. Kenneth Øhrberg & hospitalsklovnen Ludo - SundhedKenneth Øhrberg har tidligere bl.a. arbejdet for Dansk Røde Kors og er nu direktør for de Danske Hospitalsklovne - en organisation der støtter indlagte børn og deres familier. Med sig har han hospitalsklovnen Ludo og sammen vil de byde på en vinkel på emnet sundhed, der bl.a. tager afsæt i deres eget arbejde med syge børn og betydningen af at styrke børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem.
Når hospitalsklovnene træder ind i et rum, ser de menneskerne, der er – børn, pårørende og personale – og reagerer på den konkrete stemning. Derfor er de vant til at improvisere - så mon ikke, der venter en overraskelse eller to til denne koncert? |